KOLDING Bürgermeisterkette

Borgmesterkæden
Der bliver malet et billede af alle borgmestre i Kolding, inden de forlader posten som borgmester. Den nuværende borgmester, Jørn Pedersen, genopstiller ikke, og derfor blev der bestilt et maleri af ham.

Jeg får lov til at bære borgmesterkæden, som bliver hentet frem kun til dette formål. Borgerne i Kolding får også lov til at prøve at bære borgmesterkæden, når der er åbent hus. Mens jeg bærer borgmesterkæden, giver vi hinanden de officielle gaver. Jeg giver et lyseblåt tæppe som gave og modtager en taske og en uro til privat brug. Derefter besøger vi værelset med alle de officielle gaver – japanske, arabiske, palæstinensiske og cubanske gaver er placeret ved siden af gaven fra Delmenhorst. Delegationer fra Kolding giver gerne damask håndklæder som gave, når de er på rejse. Håndklæderne er vævet for firmaet Georg Jensen Damask, en traditionsrig lokal virksomhed. Et håndklæde betragtes ikke alle vegne som en passende gave, da man forbinder det med noget privat og med det kvindelige. Denne dag ventes der ligeledes besøg af den cubanske ambassadør, og man leder derfor efter det passende flag i flagværelset.