Den danske dronnings broderier
På Koldinghus så jeg en udstilling med den danske dronnings broderier. Jeg blev meget imponeret over en lang dug med broderier med retterne fra en festmiddag: Østers, fjerkræ og fyldte pærer, asparges og fisk, kogt skinke, brød og chokolade.

Matilda Felix skriver om broderende dronninger:

Det 19. århundrede var i Europa præget af industrialiseringen. Som modvægt til de dermed forbundne kriser opfandt historismen en forherligende version af den middelalderlige hverdag. Det kunne man se både i arkitekturen, i litteraturen og i kunsten. Til det 19. århundredes romantiske syn på middelalderen hørte den broderende dronning, en lille side-rolle for enhver succesfuld regent. Det er i mellemtiden blevet klart, at denne opfattelse intet havde med den middelalderlige virkelighed at gøre. Det 19. århundredes historieskrivning var overbevist om, at kejserinden Kunigunde broderede en kåbe til kejseren af Bamberg, den såkaldte Kunigunde kåbe, som viser hendes mand, kejser Heinrich II, som redder af menneskeheden. Dronning Gisela af Ungarn skulle have lavet den ungarske kroningskåbe, ligeledes et produkt af det 11. århundrede. Og dronning Mathilde skulle have lavet Bayeux tapetet, som viser hendes mands invasion af England – hertug Wilhelm II af Normandiet, og kaldet Wilhelm Erobreren. At Bayeux tapetet i slutningen af det 11. århundrede var et bestillingsarbejde i et engelsk kloster og sandsynligvis blev produceret af munke spillede ingen rolle i den senere reception. Imaget som broderende dronning fængede. I dag er tekstile teknikker som kunstnerisk arbejdsmåde allestedsnærværende. Og alligevel er det sikkert ikke noget tilfælde, at den danske dronning i de udfordrende år med pandemien kommer i fokus som passioneret broderi-mager. Hun viser dermed ikke kun sin private hobby men genskaber et velkendt forbillede, som på samme tid hylder sammenholdet i familien og tålmodighedens dyd.