Sensommervise
Den første morgen i Kolding får jeg besøg af Finn og Herdis, som for mange år siden besøgte Delmenhorst med en gruppe folkedansere. Denne gruppe blev dannet i 1932, samtidig med mange andre grupper folkedansere. De var inspireret af dans og musik i alle egne af Danmark i slutningen af 20’erne. Jeg forsøger at forestille mig, hvordan disse grupper rejste, deres køretøjer, stederne de mødtes og optagelsesmåden. De fleste danse var udviklet på baggrund af dansene ved det franske hof. Det franske hof var i lang tid stildannende for hoffet i andre dele af Europa, og dansene gik fra at tilhøre hoffet til at være dans for folket. Når hoffets dans blev til folkedans, hvad var der så før det?

I dag skal Finn og Herdis til et foredrag i OK-klubben. Hver eftermiddag i OK-klubben begynder og slutter med en sang. Ved deres mange besøg i Tyskland havde de bemærket: I Danmark synger man mere.

Det udsagn ser ud til at være rigtigt. Ved besøget på Dansk Sygeplejehistorisk Museum gør Morten mig opmærksom på klaveret, som var fast inventar på ethvert sygehus. Akkompagneret af klaveret sang sygeplejerskerne hver morgen og aften for patienterne.

En vigtig sangbog er Højskolesangbogen, første gang udgivet i 1894, i dag i 19. oplag. Den udgives af Folkehøjskolen, det danske eksempel på alle folkehøjskoler, stiftet af N.F.S. Grundtvig, som har fået fonde, foreninger og EU-programmer opkaldt efter sig. Hans navn forbindes med ideen om livslang læring indenfor det pædagogiske område, hvor enhver lærer også er elev. Tilliden til ikke-hierarkiske forhold og almenvellet er til stede i Kolding, det er svært at forklare: diskret, afslappende.

På Trapholt museet begynder man også i dag hver uge med fællessang, siger Rikke. Derefter synger hun de første linjer af Sensommervise for mig, sommerhittet fra 2021.